Vilkår og betingelser
1. Priser og fakturering
Alle priser er ekskl. moms.
Transport faktureres pr. kørt kilometer jf. statens takster for befordring og faktureres særskilt, medmindre andet er skriftligt aftalt. Eventuelle udgifter til transport og rejse, herunder befordring, ophold og fortæring, samt evt. leje af lokaler eller udstyr viderefaktureres separat, med mindre særskilt aftale er skrifteligt indgået eller fremgår i et tilbud.
Mikkel H Jensen forbeholder sig retten til at fakturere det fulde beløb, forud for udførsel af det aftalte projekt, efter underskrift af tilbud eller ved anden form for skriftlig indgået aftale. Der vil være muligheden for at betale i 2 rater, hvis det er et ønske. 50% af den samlede pris, efter underskrift af tilbud eller ved anden form for skriftlig indgået aftale. Resterende 50% faktureres ved aflevering af det aftalte materiale, eller senest 30 dage efter sidste produktions dag på projektet, medmindre særskilt aftale er skrifteligt indgået eller fremgår i et tilbud.
Faktura fremsendes pr. mail.
Betalingsbetingelser er 8 dage netto med medmindre andet er skriftligt aftalt.
2. Tilbuddets vilkår
Et tilbud er beregnet ud fra de oplysninger, som Mikkel H Jensen har haft kendskab til under udarbejdelsen af tilbuddet. Såfremt der dukker nye oplysninger eller opgaver op, eller nuværende opgave udvides, tages der forbehold for en revideret tilbudsberegning eller merpris.
Tilbuddet indeholder aftalte produkt/service, samt to omgange korrekturgang, med mindre andet er skriftligt aftalt eller fremgår i et tilbud. I en korrekturgang foretages udelukkende mindre ændringer. Seneste korrekturgang skal varsles senest 30 dage efter produktet er afleveret til korrekturgang. Hvis denne deadline overskrides, faktureres yderligere korrekturgange efter tidsforbrug. Ændringer ud over de aftalte korrekturgange faktureres efter tidsforbrug og kun efter nærmere aftale.
Alle tilbud er gældende i 30 dage fra tilbuddets dato.
3. Materiale
Evt. video, fotos og/eller eksisterende illustrationsmateriale, som skal anvendes til udarbejdelsen af opgaven, skal leveres digitalt og færdigbehandlet til Mikkel H Jensen forud for projektets start. Leveres materialerne i en tilstand, der kræver efterbehandling såsom scanning, fritlægning, farvekorrektion eller lignende, vil tidsforbruget til dette blive faktureret. Evt. udgifter til tredjepart i forbindelse med dette arbejde vil blive viderefaktureret separat. Ved forsinkelse i levering af materiale i forhold til de aftalte leverings tidspunkt tages der forbehold for, at Mikkel H Jensen’s deadline kan rykke tilsvarende.
Mikkel H Jensen kan ikke drages til ansvar i forbindelse med fejl eller mangler i tredjeparts arbejde og ydelser, eller i nogen software eller hardware. Mikkel H Jensen kan heller ikke drages til ansvar i forbindelse med forsinkelser i leveringen hos tredjepart eller for konsekvenserne af dette. Mikkel H Jensen kan heller ikke drages til ansvar i forbindelse med fejl, mangler eller forsinket levering, som skyldes manglende information, rettelser eller godkendelser fra kunden eller tredjepart.
4. Rettigheder
Alle udarbejdede illustrationer og grundmateriale samt arbejdsfiler mv. ejes af Mikkel H Jensen eller af en evt. involveret tredjepart, med mindre at materialet er leveret af kunden selv. Her kan f.eks. være tale om videomateriale, fotos, illustrationer, designforslag og færdigt design, tekster, film mv.
Samtlige rettigheder hertil, herunder ophavs-, foto-, patent-, design- og varemærkerettigheder, tilkommer Mikkel H Jensen, dog med respekt af de til enhver tid gældende lovmæssige regler. Der må derfor ikke klippes eller redigeres yderligere i materialet uden samtykke, ej heller benytte udvalgte klip i andet materiale fra tredjepart. Mikkel H Jensen har således den fulde adgang til udnyttelsen af ovennævnte produkter/frembringelser. Arbejdsfiler og grundmateriale kan frikøbes mod et aftalt vederlag eller efter anden skriftlig indgået aftale.
Mikkel H Jensen forbeholder sig ret til at bruge kunden som reference på websitet og i forbindelse med markedsføringsaktiviteter, med mindre andet er skriftligt aftalt. Rettigheder til brug af det færdige materiale overdrages til kunden når projektet overleveres efter aftale.
5. Opsigelse af aftale
Tilbuddet er gældende efter skriftlig godkendelse eller ved underskrift af tilbud.
Ønskes opgaven standset, skal dette meddeles øjeblikkeligt til Mikkel H Jensen pr. telefon, og der skal straks efterfølgende sendes en skriftlig meddelelse om dette. Kunden er uanset årsag til opsigelse forpligtet til at betale allerede medgået tidsforbrug frem til opsigelsestidspunktet.
Politikken blev sidst opdateret den 5. marts 2024.